Septembers Himmel Er Så Blå
Lyrics for Septembers himmel by Danmarks Radios Pigekor Septembers himmel er så blå, Dens skyer lyser hvide, Og lydt vi hører lærken slå Som for ved forårstide. Den unge rug af mulden gror Med grønne lyse klinger, Men storken længst af lande for Med sol på sine vinger. Der er en søndagsstille ro Imellem træ'r og tage, En munter glæde ved at gro, Som var det sommerdage. Og koen rusker i sit græs Med saften om sin mule, Mens bonden kører hjem med læs Der lyser solskinsgule. Hver stubbet mark, vi stirrer på, Står brun og gul og gylden, Og røn star rød og slåen blå, Og purpursort står hylden. Og georginer spraglet gror Blandt asters i vor have, Så rig er årets sidste flor: Oktobers offergave. De røde æbler løsner let Fra træets trætte kviste, Snart lysner kronens bladenet, Og hvert et løv må briste. Når aftensolen på sin flugt Bag sorte grene svinder, Om årets sidste røde frugt Den tungt og mildt os minder. At flyve som et forårsfrø For sommerblomst at blive Er kun at visne for at dø, Kan ingen frugt du give.
Septembers himmel er så blå klaver
- Septembers himmel er så black
- Septembers himmel er så blå
- Septembers himmel er så blanche
- Hvor meget er moms 2017
- Det grønne køkken vejle
- Få Læreren som sproglig vejleder af Martin Jørgensen som Hæftet bog på dansk
- Septembers himmel er så blå (sangtekst)
Septembers Himmel Er Så Blå Artist: Musica Ficta Album: Den danske sangskat, Vol. 4, 2000 Septembers himmel er så blå Tekst: Alex Garff Mel: Otto Mortensen (arr. Bo Holten) Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide, og lydt vi hører lærken slå som for ved forårstide. Den unge rug af mulden gror med grønne lyse klinger, men storken længst af lande for med sol på sine vinger. Der er en søndagsstille ro imellem træ'r og tage, en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage. Og koen rusker i sit græs med saften om sin mule, mens bonden kører hjem med læs der lyser solskinsgule. Hver stubbet mark, vi stirrer på, står brun og gul og gylden, og røn star rød og slaen blå, og purpursort står hylden. Og georginer spraglet gror blandt asters i vor have, sa rlg er årets sidste flor: oktobers offergave. De røde æbler løsner let fra træets trætte kviste, Snart lysner kronens bladenet, og hvert et løv må briste. Når aftensolen på sin flugt bag sorte grene svinder, om årets sidste røde frugt den tungt og mildt os minder.
Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte. << Tilbage til danske sangtekster
(Tekst: Alex Garff / Musik: Otto Mortensen 1949) 1. Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide, og lydt vi hører lærken slå som før ved forårstide. Den unge rug af mulden gror med grønne lyse klinger, men storken længst af lande fór med sol på sine vinger. 2. Der er en søndagsstille ro imellem træ'r og tage, en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage. Og koen rusker i sit græs med saften om sin mule, mens bonden kører hjem med læs, der lyser solskinsgule. 3. Hver stubbet mark, vi stirrer på, står brun og gul og gylden, og røn står rød og slåen blå, og purpursort står hylden. Og georginer spraglet gror blandt asters i vor have, så rigt er årets sidste flor: oktobers offergave. 4. De røde æbler løsner let fra træets trætte kviste. Snart lysner kronens bladenet, og hvert et løv må briste. Når aftensolen på sin flugt bag sorte grene svinder, om årets sidste røde frugt den tungt og mildt os minder. 5. At flyve som et forårsfrø for sommerblomst at blive er kun at visne for at dø, kan ingen frugt du give.