Hvad Er Liberalisme

September 7, 2021

Fælles interesser vil få staterne til at indse, at krig ikke betaler sig. Stridigheder mellem stater skal afgøres ved juridiske procedurer fastlagt af internationale organisationer. Og vil en stat ikke bøje sig, skal et system af kollektiv sikkerhed sikre en så stor overvægt i militær styrke, at den pågældende stat afholder sig fra magtanvendelse. Der ligger således liberale tanker bag oprettelsen af både Folkenes Forbund og De Forenede Nationer. I Danmark vandt liberalismen frem blandt borgerskabet i 1830'erne og 1840'erne, og kombineret med krav om Helstatens opløsning og et Danmark til Ejderen kom den til udtryk i den nationalliberale bevægelse. Siden blev liberalismen overtaget af bønderne og partiet Venstre, der i dag kalder sig Danmarks Liberale Parti. Også andre partier tilslutter sig liberalismen, fx Det Radikale Venstre, der især hylder de liberale elementer. Økonomi Ifølge liberalismen som økonomisk-politisk doktrin er det til gavn for alle, hvis erhvervslivet får lov til at udfolde sig uden statsindgreb.

Hvad er liberalisme l

Også på dette område har de senere år været præget af polemik imod frisindet under påberåbelse af frihedsprincippet. Hævdelsen af markedets frie kræfter som løsning på samfundets problemer, hævdelsen af forbrugsvalg som vejen til individuel frihed, og modstand imod ligestilling er nogle af de ideologiske tendenser, som i den aktuelle situation arbejder på at undergrave velfærdstaten. Samtidig har neo-liberalismen sine praktisk politiske sider – på politisk plan har den voksende indflydelse, og på det økonomiske plan er finansielle aktører i stigende grad bestemmende for statslig politik.

Tilsvarende var det i de følgende i sammenhæng med muslimsk kvindeapartheid - tørklædetvang i skoler og institutioner, kønsadskillelse i svømmehaller osv. - at beskyldninger for islamofobi i stigende grad blev rettet imod dem, som talte imod bestræbelser på at ophøje denne apartheid til officielt anerkendt norm. Igennem 1990'erne blev begrebet systematisk udbredt fra Londons islamistiske miljøer i kampagner imod Rushdie. Forfatteren og forsvarere for ytringsfrihed måtte nu se sig anklaget for kriminel islamofobi og truet på livet. Begrebet islamofobi er dermed oprindeligt et våben smedet af islamisterne for at tjene deres mål om at påtvinge verdens deres totalitære vision, og hvis rødder rækker ned i dybeste åndsformørkelse. Imod religionskritik I udgangspunktet var islamofobi et kampord - jvf. den revolutionære poet, Majakovskijs berømte formulering: Ordene er kugler! Ved naivt at overtage dette ord har frihedens og antiracismens oprigtige venner i de senere år placeret sig på deres modstanderes terræn.

Hvad er unfair trade? | Punditokraterne

At tabe dette semantiske slag ved at overtage et ord, som er sat i omløb af islamisterne, kan blive fatalt. Det vil tvinge forsvaret for de republikanske værdier i defensiven, for i kraft af dette retoriske kneb bliver det frihedens og tolerancens forsvarere, som nu pludselig må se sig beskyldt for intolerance og fundamentalisme. Ordet islamofobi vender tingene på hovedet og placere åndsformørkelsen i offerets position og det sekulære demokrati i aggressorens. Det sekulære demokratis forsvarere burde afholde sig fra brugen af dette ord, samtidig med at de må skærpe indsatsen for at bekæmpe virkelig racisme, især arabofobi. Siden den 20. september har den franske filosof Robert Redeker og hans familie levet under politibeskyttelse på skiftende adresser efter dødstrusler fra islamister. Truslerne mentes udløst af en islamkritisk artikel, han fik trykt i Le Figaro den 19. september. Denne klumme er fra La Dpeche du Midi den 21. oktober 2003. © La Dépeche du Midi og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

  • Hvad er liberalisme en
  • Hvad er liberalisme au
  • Hjemmeside for Liberalismen
  • Den danske velfærdsmodel artikel
  • Hvad er normalisering? - Thomas Aastrup RømerThomas Aastrup Rømer

Hvad er normalisering? - Thomas Aastrup RømerThomas Aastrup Rømer

Negative og positive rettigheder En positiv rettighed, er noget som andre mennesker har pligt til at gøre noget for at give. En negativ rettighed derimod er noget som man har ret til selv at gøre, uden at andre forhindrer det. Liberalismen afviser totalt de positive rettigheder. Negative rettigheder er dog ikke 100% hellige, da disse kan stride imod andres rettigheder. Forståelsen af positive og negative rettigheder er fundamental for forståelsen af liberalismen, og rigtigt meget kan udledes af disse to former for rettigheder. er frihed som en positiv rettighed en logisk umulighed. (En større artikel om negative og positive rettigheder er under udarbejdelse) Det burde ikke være nødvendigt at skrive det, men alligevel kan man komme i tvivl om hvem der ejer os. Det meste politik i dag, tager jo udgangspunkt i at staten består af borgere som den kan beskatte og udvikle. Meget moral bygger på at man som menneske skal opføre sig på en bestemt måde, underforstået det er samfundet der ejer dig.

Der findes ikke et muslimsk folk, hvorimod der findes et jødisk folk. Derfor er parallelliseringen mellem islamofobi og antisemitisme forkastelig. Islam er, i kraft af dens missionerende ildhu, et muligt ideologisk, religiøst tilvalg for mennesker uafhængigt af etnisk tilhørsforhold og hudfarve. Derimod er jøder ét folk, fordi jødedommen ikke missionerer. Snarere end at være en kamp imod en religion, er antisemitismen det umotiverede, uudslukkelige had til et bestemt folk, det jødiske. Jøderne kan være ateister eller skifte religion uden at det anfægter antisemitterne. Mens der kan eksistere ateistiske jøder (fordi ordet 'jøde' betegner tilhørsforhold til et folk), er udtrykket muslimsk ateist en absurditet (fordi 'muslim' betegner et trotilhørsforhold). Åndsformørkelse For islamisterne er denne ordstrid vigtig. Udtrykket islamofobi er en fælde, de har lagt ud for republikkens sekulære institutioner for at forhindre religionskritik og for fortsat at kunne underkaste dele af deres trosfællesskab (især kvinder) et totalitært herredømme.

Hvad er liberalisme con

Disse knytter sig til den private ejendomsret, kontraktfrihed, markedsmekanismen, næringsfrihed, frihandel m. m., udtrykt bl. af Adam Smith og i begrebet laissez-faire. Liberalisme er i det hele taget ikke en entydig politisk ideologi, men den har til forskellige tider og på forskellige steder været opfattet og tolket højst forskelligt. I USA står liberalisme efter depressionen i 1930'erne for en venstreorienteret, socialliberal opfattelse, der lægger vægt på statens ansvar for de dårligst stillede, mens liberalisme i Europa særlig efter 1970'erne står for en højreorienteret og mere kritisk holdning til staten (se neoliberalisme). I alle tilfælde er liberalister dog fælles om at forsvare retsstaten over for vilkårlig magtanvendelse. I forholdet mellem stater ser liberalismen bevarelsen af fred som det væsentligste mål og har gennem tiderne fremhævet forskellige faktorer til fremme heraf. Ældst er kravet om frihandel, som begrundes med, at øget samhandel er i alles interesse og derfor vil kunne føre til, at konflikter dæmpes eller hindres.

Fair trade mærket lyder smart. Vi betaler ekstra for en vare for at sikre højere priser og bedre vilkår for producenterne i fattige lande. Meget sympatisk. Men desværre endnu et bevis på, hvor uoplyst og ubetænksom den gennemsnitlige vesterlænding er med hensyn til hvordan økonomisk udvikling fungerer. Fair trade subsidierer small scale farmers, der holder sig til traditionelle dyrkningsmetoder og som ikke har investeret i mekanisering og stordrift. Det svarer til at betale ekstra for en trøje, der er strikket i hånden i stedet for på maskine. Den mere effektive maskine vil vinde på længere sigt, men hvis vi subsidierer strikning i hånden tilstrækkeligt vil det tage lidt længere og vi fastholder mennesker i uproduktivt (og hårdt) strikke arbejde lidt længere. I den forstand virker Fair Trade lidt lige som EU's landbrugspolitik: Det er en politik som overbetaler lavproduktive produktions former og holder produktivitetsvæksten i landbruget tilbage. Det bedste man kan håbe på er, at konceptet ikke skader.

Et sproglig nydannelse har vundet indpas i den offentlige debat: ordet islamofobi. Dette ord, der lydligt kan ligne xenofobi, er konstrueret i den hensigt at indgyde frygt ved ubevidst at skabe forestillinger om had, forfølgelse og diskrimination - og dermed til hensigt at indgyde skyld. Stadig flere anvender dette ord som synonym for 'racisme' eller en parallel til antisemitisme. Men er denne brug tjenlig for det, som må være republikkens fornemmeste forpligtelser: at værne om samfundets sekulære orden og bekæmpe racisme? Fører det ikke til tankemæssig uklarhed, der kan få skadelige konsekvenser for republikken, dens værdier og kulturelle arv? Forskeren Caroline Fourest har sporet ordet til dets oprindelse, og dets historie rummer artige overraskelser, der er afslørende for dets ophavsmænds intentioner. Det viser sig, at udtrykket islamofobi først blev brugt af radikale islamister imod feminister. Kate Millet, den berømte amerikanske kvindesagsaktivist, blev udskældt som islamofob efter at have opfordret iranske medsøstre til at nægte at bære slør.

Regulering og skatter dræber udviklingen i innovative brancher... Brancher vi i disse dage, især ser repræsenteret i deleøkonomiske initiativer ved bl. a. Uber, Airbnb, GoMOre, Boatflex, Jepti og By-del. Alle som udfordrer det etablerede marked, hvor manglende konkurrence, har standset fremskridt. Teknologisk udvikling har gjort deleøkonomi profitabelt og let tilgængeligt for mange forbrugere - der benytter sig af f eks. overstående platforme. En tendens der er stormet frem i... fraværet høje skatter og omfangsrig regulering - der har gjort livet lettere og billigere for kæmpe andele af befolkningen! Og nu vil Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet til at beskatte og regulere dem yderligere.... See More

hvad er liberalisme al